Næsten hver anden individuel psykologsamtale skyldes psykisk arbejdspres
44 procent af de individuelle psykologsamtaler i Rigspolitiets Psykologtjeneste handler om arbejdsmiljø og arbejdspres. - Urimeligt, at man skal gå til psykolog for at kunne holde til sit arbejde, siger næstformand i Politiforbundet, Michael Bergmann Møller.
Der er stigende efterspørgsel på samtaler hos Psykologtjenesten. 44 procent af de individuelle samtaler skyldes "arbejdsmiljø og arbejdspres".
Tekst: Anne Nyhus Haurum
Foto: Istock
Næsten hver anden individuelle førstegangssamtale i Rigspolitiets Psykologtjeneste skyldes arbejdsmiljø og arbejdspres. Helt præcist 44,4 procent.
De resterende godt 55 procent af henvendelserne relateres til voldsomme hændelser som for eksempel skududvekslinger samt oplevelser under internationale udsendelser. Det har Psykologtjenesten netop opgjort for 2022.
Lene Klarskov Vilby er centerchef for Psykisk arbejdsmiljø, Trivsel og Ledelse, som Psykologtjenesten hører under. Hun fortæller, at efterspørgslen efter Psykologtjenestens ydelser er steget gennem de seneste år.
Tilbage i 2020 afholdt man således 4.147 samtaler i Psykologtjenesten. Sidste år gjaldt det 4.760 samtaler.
- Det er urimeligt, at politiet er en arbejdsplads, hvor man har brug for at gå til psykolog for at kunne holde til sit arbejde. Det er en virkelig trist udvikling.
- Efterspørgslen på psykologsamtaler er stigende. Voldsomme hændelser, arbejdsmiljø og arbejdspres fylder i statistikken – ud over de voldsomme hændelser, kan det kan for eksempel være arbejdsmængde og skæv balance mellem arbejde og privatliv. Men også udfordringer med arbejdsmiljø fylder en del af samtalerne, og det dækker blandt andet over udfordringer med kolleger og ledelsen og samarbejdsproblemer, siger Lene Klarskov Vilby.
Hun uddyber:
- At tale med en psykolog er en form for mental ventilation, og det er der behov for med de typer opgaver, der er i politiet, siger hun.
Et højrisikoerhverv
Ifølge centerchef Lene Vilby vil man aldrig kunne undgå, at politifolk oplever voldsomme hændelser. Simpelthen på grund af arbejdets karakter.
- Det er psykisk belastende at være medarbejder inden for fagområder som politi, brand og redning, der alle er højrisikoerhverv. Uanset hvad vi gør, vil medarbejderne kunne opleve grimme trafikuheld, eget liv kan komme i fare, og man oplever voldsomme ting i folks hjem, siger hun og afslutter:
- Der vil altid være psykiske belastninger i politihvervet. Det kan vi dæmme op for gennem forskellige tiltag. Og Psykologtjenesten er ét af dem.
• Psykologtjenesten er en del af Koncern HR i Rigspolitiet. Fysisk er psykologerne placeret rundt om i landet. Tjenesten dækker landets 15 politikredse samt Rigspolitiets afdelinger. Psykologtjenesten bistår også politiansatte udsendt i internationale missioner.
• 44,4 procent af førstegangssamtalerne i Psykologtjenesten skyldes ”arbejdsmiljø og arbejdspres”.
• Godt 55 procent af førstegangssamtalerne skyldes voldsomme hændelser – såsom skududvekslinger – samt hændelser under internationale udsendelser.
• I 2020 blev der afholdt 4.127 samtaler i Psykologtjenesten.
• I 2022 var det tal steget til 4.760 samtaler.
• Som udgangspunkt kan man få fem samtaler med en psykolog fra Psykologtjenesten. Enkelte ansatte får tildelt et forløb, der er længere end det.
• Samtalerne i Psykologtjenesten er ment som et ”støttende koncept” – ikke et ”behandlende koncept”.
Kilde: Psykologtjenesten
Alarmklokker ringer i Politiforbundet
I Politiforbundet overrasker det næstformand Michael Bergmann Møller, at arbejdspres og arbejdsmiljø fylder næsten halvdelen af førstegangssamtalerne.
- Alle alarmklokker ringer. Det er fuldt forståeligt, at voldsomme hændelser og internationale missioner fylder i statistikken. Men at ”almindelig trivsel” kræver psykologhjælp, kalder i den grad på handling fra ledelsen, siger han og fortsætter:
- Det er urimeligt, at politiet er en arbejdsplads, hvor man har brug for at gå til psykolog for at kunne holde til sit arbejde. Det er en virkelig trist udvikling.
Michael Bergmann Møller peger på balancespørgsmålet mellem arbejde og familie- og fritidsliv som en udfordring, der ikke er ny i politiet.
Sund arbejdsplads gavner rekruttering og fastholdelse
De seneste trivselsmålinger i politiet viser netop, at balancen mellem arbejde og fritid samt arbejdsmængden er blandt de største udfordringer for kollegerne i forhold til deres trivsel.
Når politifolk oplever arbejdspres, skyldes det flere ting. Det kan for eksempel være en høj weekendfrekvens i beredskabet og en hyppig omlægning af tjenesten, der gør familielivet svært. Eller den såkaldte ”bunkeafvikling” kan presse politifolk, fordi de tages væk fra deres sædvanlige opgaver.
Det pressede arbejdsmiljø stiller politiet i en svær situation.
- Når vi både har udfordringer med at rekruttere og fastholde, er det endnu mere presserende, at vi behandler de ansatte godt. Vi skal kunne tilbyde en god og sund arbejdsplads, og det tyder tallene desværre ikke på, vi lykkes med, siger Michael Bergmann Møller og kalder det en ”benhård prioritetsøvelse for ledelsen” at sikre, at politifolk ikke belastes for meget.
- I Politiforbundet har vi længe kritiseret den politiske detailstyring med dens mange unødvendige måltal. Det er ikke politifagligt fornuftigt. Meget tyder også på, at det ikke ligefrem sikrer gladere medarbejdere, når man skal afvikle bunke på bunke.
